tirsdag den 29. november 2011

Long time no blogging!!!!

Så har jeg langt om længe både fået tid til at blogge ganske kort, fået lavet min travel journal ærdig fra min tur til Scraptastic i Belgien OG fået lavet denne hurtige collage som jeg kunne vise jer. Ved siden af mit 32 timers job, de 4 skønne unger og mit fuldtidsstudie så er der ikke mange timer tilbage i døgnet til min skønne hobby, som jo derfor er langt noget på is. Det forhindrer mig dog ikke i at købe lidt nyt indimellem og kort får jeg da også lavet til fødselsdagsgruppen, dog kan jeg ikke overskue endnu et år med det så de bliver også skåret væk når vi er nået runden rundt. Nu vil jeg hurtigt kigge forbi nogel af i andre derude og msåske bliver der endda tid til en lille kommentar i dag.
Rigtig god jul og godt nytår herfra.

torsdag den 11. august 2011

Traveljournal - samlet.

Så fik jeg samlet mit travelalbum, nu mangler kun de sidste lækre detaljer. Jeg har tænkt mig at medbringe en lille pose med skriveredskaber, et datostempel, nogle journalingspots og andet lækkert til at sætte ind undervejs. Jeg havde håbet at være den lykkelige ejer af et Polaorid kamera inden jeg skulle til Belgien, men desværre kan firmaet ikke levere varen, så det med at kunne sætte fotoer ind efterhånden må jeg vist skyde en hvid pind efter! Istedet må jeg notere direkte på siderne hvilke billeder der skal sidde hvor. 

tirsdag den 9. august 2011

En traveljournal tager sin begyndelse.

Det i ser herunder er nogle af siderne til min traveljournal, som jeg skal have med til Scraptastic i september, til at dokumentere den fantastiske tur jeg ved det bliver. Jeg var hos Unik i går og der købte jeg disse som skal være min for- og bagside. Papirerne på billedet er alle fra gamle serier og det jeg primært har valgt ud fra var at der skulle være linier på mindst den ene side. Her har jeg været igang med Gesso, både for at lave min helt egen bog og desuden for på nogen af siderne at kunne male på de grimme bagsider. Jeg har bestemt mig for at det gerne må være en griset proces at lave denne bog og indtil videre lykkedes det meget godt, jeg har vist Gesso overalt nu GRIN

Posted by Picasa

mandag den 1. august 2011

Har du set min have?

I maj måned fik vi gravet et jordvarmeanlæg ned i vores have. Cirka 400meter rørslanger rundt i hele haven med cirka 1 meters mellemrum. Naiv som jeg var troede jeg ikke det ville påvirkehaven vildt meget. På det første billede kan i se hvordan haven så ud da de var færdige med nedgravningen, en lille uge før vi skulle holde konfirmationsfest (og troede vi have overnattende gæster i haven i deres telte - heldigvis kunne vi låne plæner hos naboen!).
Dette billeder (herunder) er taget i går!!! Da jorden (ligesom i en grav) jo flader sammen og skalsætte sig igen efter sådan en omgang kan vi ikke køre med plæneklipperen!!! Til efteråret skal hele haven fræses og der skal såes nyt græs. Jeg er jo ikke det store havemenneske, så jeg troede faktisk jeg ville være ligeglad med at den kom til at se sådan ud. Jeg skal hilse og sige at jeg er bestemt IKKE ligeglad, det irriterer mig og jeg har fundet ud af at jeg faktisk godt kan lide en velslået græsplæne.
Hvad med din have, har den været gennem noget ligende?

Cybercrop på TSC

Lige nu er der cybercrop på The Scrap Cat, deltager du også?
Herunder ser du mine foreløbige 3 bidrag, jeg regner med der kommer mange flere for der er mange udfordringer i vente hele ugen. Godt jeg har ferie SMIL
Mit scrap mojo er i topform for tiden, har fået lavet 4 LOs alene i dag.
Herover er det Echo Park serien "Little boy# der har været i brug.Herover er papiret fra Sassafras.
Og sidst men ikke mindst er disse papirer også fra Echo Park "For The Record" serien. Hvis jeg skal være helt ærlig så er jeg ved at være træt af konfirmationsbilleder, desværre forholder det sig bare sådan at det er disse billeder jeg har flest af for tiden. Det er vist på tide at få fremkaldt nye billeder.

torsdag den 28. juli 2011

Alene i badeland

Vi har været i Djurs Sommerland nogle timer i dag. Vi havde så valgt samme dag som cirka 20.000 andre ferierende mennesker! Jeg er IKKE god til et mylder af mennesker (derfor bor jeg også på landet). Vi gik direkte ned i badelandet og var faktisk de eneste i vandet i børne badeland det meste af en time. Skønt for sønnike, for så blev det til rigtig mange tur i vandrutsjebanen. Den yngste syntes vandet var for koldt og gav hurtigt op. Den ældste synes hun havde ondt i halsen og så var der Sofie med tåen som liiige skal vente yderlige 3 dage inden hun kan hoppe i vandet igen. Så det var virkelig kvalitetstid mellem mor og søn. Faktisk rigtig hyggeligt, for indrømmet - det kan altså godt være svært at få alenetid alle børnene når man nu har 4.
Scrap er det ikke blevet så meget til endnu i dag, men det kan jo nåes endnu SMIL Der er ihvertfald masser af skønne billeder at tage af efter i dag. Fortsat god aften til alle.
Posted by Picasa

onsdag den 27. juli 2011

Inga & Ole + skadestuebesøg.

Denne gang er det mit For The Record kit der har været i brug. Jeg fandt en gammel skitse og gik i krig. Jeg synes det er noget nemmere at bruge de grafiske bagsider end de meget mønstrede forsider. Har du det også sådan?
Journalingen går på det at være både farmor/farfar og mormor/morfar og om IKKE at ville være bedstemor.

I nat var jeg på skadestuen med yngstepigen på 13, da hun ved 22.30 tiden i går aftes skar sig under venstre storetå, en 3 cm lang flænge. Jeg var næten klar over at det nok skulle syes. Ringede til skadestuen "I må forberede jer på 3-4 timers ventetid og flængen skal syes indenfor 6 timer" DAMN, der røg den nat. Vi sad så hjemme og ventede til 01.00 og heldigvis kom vi til med det samme da vi endelig kom derop. Jeg tror personalet på skadestuen var glade for at der kun var 2 andre patienter da Sofie skulle have bedøvet storetåen. Jeg fik næsten tinitus sådan som hun skreg - til hendes ros skal siges at hun blev liggende selvom der skulle 2 stik til, en på hver side af storetås roden. 3 sting senere kunne vi køre hjem og Sofie synes mest det er surt at badeland i Djurs Sommerland er udelukket i min. 5 dage.
I dag er tåen øm og hun kan selvfølgelig ikke støtte på tåen, men ellers er hun ved godt mod.

Jeg håber at det var det af skadestuebesøg i denne ferie!
Posted by Picasa

tirsdag den 26. juli 2011

Soft-ice

Endnu et konfirmations LO. Igen er det Studio Calico kittet fra juni der har været i brug. Nu er der kun 4 hele ark papir tilbage og lidt bogstaver, så nu ryger det i lageret til "alt" det andet. Har haft lidt svært ved de farver der var med i dette kit, måske derfor det er brugt så hurtigt. Jeg har tænkt at det da måtte kunne lade sig gøre, er selv godt tilfreds med resutaterne og jeg har bestemt følt mig udfordret i farve og materialevalg. Glæder mig allerede til august måneds kit.
Dagen i dag er gået med indkøb af skoletaske til ældste søn, der starter i skole 15/8-11 + planlægning af denne uges menu samt indkøb dertil. Så uanset hvad vejret bringer så er vi klar til lidt af hvert. Et par ture ud i det danske sommerland har vi også på bedding, så det bliver med garanti en rigtig hyggelig uge. Måske ses vi derude, man ved jo aldrig hvor og hvornår man løber ind i en medscrapper :-)
Posted by Picasa

fredag den 22. juli 2011

Klar til grill

Det føles som hundrede år siden jeg sidst bloggede. Det er som om energien ikke rigtig er til det, men nu er det jo ferietid så kommer energien vel igen.
Her er ihvertfald et lille hurtigt LO, lavet med materialer fra juni måneds Studio Calico kit.
Jeg har ferie frem til og med 17/8 og vi har næsten ingen planer - det elsker jeg. Næsten en hel måned foran mig hvor hver dag får lov at bringe hvad den har af goder uden alt for mange planer. I mit køleskab står en flaske hvidvin og venter på bedre vejr...........
Nyd sommeren, det har jeg tænkt mig at gøre.

lørdag den 9. juli 2011

De sidste fødselsdagskort.


Som lovet kommer her billeder af de sidste fine kort jeg fik.


tirsdag den 5. juli 2011

Bjergkøbing Grand Prix og fødselsdagskort

Ungerne og jeg havde en dejlig tur i biffen i dag og Bjergkøbing Grand Prix holder så absolut. Den var bestemt lige så god som jeg huskede.
Jeg blev vækket med morgensang, kaffe og fødselsdagskort på sengen samt en enkelt skøn gave fra min datter på 13. En halskæde fra Pilgrim med stjernevedhæng.
He rkommer billeder af de 8 skønne kort jeg har fået fra fødselsdagsgruppen på Scrapsisters og de rudover var der også lidt fra familien.


Tak til jer alle, det er så hyggelig med kort på dagen, deraf kan jeg lære at blive bedre til at huske mine nærmeste i fremtiden.


mandag den 4. juli 2011

A collection af lovely snapshots


Jeg har faktisk lavet 2 LOs på 1 time i dag. Det ene er til skitsekonkurrencen på TSC og kommer nok ikke på bloggen, det andet kommer her. Et LO med ikke færre end 7 billeder. Ret godt gået synes jeg selv. Der er faktisk et billede mere som disse, og egentlig var det det, jeg havde fundet frem for at scrappe. Så skulle jeg til at vælge papir, og ud af en af mine månedspakker faldt et stickers ark, hvor blandt andet titel stickerset sad på og så gik mit scrap istedet i denne retning. Sker det også somme tider for dig? Papiret er fra Sassafras og det er mine dejlige datter på 13 der har leget fotograf, det kommer der faktisk indimellem nogle vældig gode og anderledes billeder ud af.




I morgen skal børnene og jeg i biografen og se Bjergkøbing Grand Prix for at fejre mors fødselsdag. Jeg glæder mig, for det er altså sjovt at have børn på 6 og 4 år med i biografen - der kommer de sjoveste kommentarer undervejs. Jeg håber de synes om filmen, jeg så den som stort barn og husker den som værende meget god - nu må vi se om hukommelsen driller (jeg er jo ved at være gammel, ifølge mine teenagere ihvertfald).
Fortsat god mandag til jer alle - om lidt kommer en god veninde og drikker kaffe og i aften skal der scrappes igen.
Posted by Picasa

onsdag den 29. juni 2011

Fætter August

Jeg havde lige omkring en lille time til min rådighed i eftermiddags og det blev til dette LO. Alt der er brugt, er fra min seneste Studio Calico pakkke, pånær tapen som jeg tilfældigvis fandt i en (tro det eller ej) kaffebutik i Randers.

Billedet er af børnenes fætter August og er taget til Sofies konfirmationsfest 28/5-11. Han og konfirmanden var helt klart hovedpersonerne den dag. I den lille konvolut nederst til højre ligger en lille historie om dagen. Regner med at fætteren ligesom mine egen børn skal have et album i konfirmationsgave, så må vi se hvad han og forældrene siger til den tid SMIL

torsdag den 23. juni 2011

2 nye LOs og scrapbesøg


I dag har jeg haft dejligt besøg af Didde. Udover at snakke har vi faktisk også fået lavet lidt idag.

Dette første Lo, er et vi begge har liftet herfra, med meget forskelligt resultat.

Dette andet Lo er inspireret af dette kort.

Fortsat god dag til jer alle.


lørdag den 18. juni 2011

Et næsten færdigt LO på kanp 1 time


Jeg efterlyste lidt inspiration på Scrapsisters tidligere i eftermiddag, og det fik jeg. Tusinde tak for det, nu kan jeg allerede mærke en positiv forandring, lidt ærgeligt at jeg skal til byfest om lidt (og i silende regnvejr endda) God aften til jer alle.
Posted by Picasa

fredag den 17. juni 2011

Jeg er igang igen!

Jeg havde besøg af den skønne Marianne igår og sammen kom vi igang med scrapperiet igen. For mig var det efter en pause på flere måneder og jeg synes faktisk det er rigtig svært at komme rigtig igang igen. Jeg har ikke minde end 4 urørte månedspakker liggende som bare griner af mig!
I går startede jeg dog stille ud med Donna kort, de er endnu ikke syet færdige så derfor bliver dette indlæg uden billeder - til gengæld vil jeg nu på tidlig morgen blog rundfart, det er også SÅ længe siden. Vi ses i cyberspace :)

søndag den 22. maj 2011

Konfirmation 22/5-11

Så blev vores yngste datter konfirmeret i dag klokken 9.30. Hun er barn nummer 2 , så nu er der kun 2 tilbage. At tænke sig hun allerede er blevet så stor og så køn. SUKHun havde en dejlig dag og vejret var absolut med os, så håber vi på det samme på lørdag når vi skal holde den store fest.
Dejligt at fejre sine børn, men bestemt også dejligt at vi snart er på den anden side så jeg atter kan få tid til at scrappe, blogge og ikke mindst at kommentere.
Fortsat god maj måned.

onsdag den 27. april 2011

It's alive...........

Ja, selv om man ikke skulle tro det, at dømme ud fra aktivitetsniveauet på det sidste, så er jeg her endnu. GRIN
Jeg er travl optaget af konfirmationforberedelserne, et nyt havehegn og et jordvarmeanlæg. Samtidig har jeg søgt ind på socialrådgiveruddannelsen og der er lige noget økonomi der har skullet på plads i den forbindelse.
Vi skal have konfirmation den 22/5 og vi er godt med i planlægningen. St. Bededag skal vi til en grandkusines konfirmation og jeg har fået lavet disse kort, hvoraf min egen datter skal have det ene.

Donnas skabeloner giver nogle rigtig fine kort, men sikke dog et syarbejde.
Jeg vender stærkt tilbage i blogland i juni når al konfirmation er veloverstået og mit kamera er fuld af nye billeder der skal scrappes.
Fortsat godt forår til jer alle, glæder mig til atter at få besøgt jer.

torsdag den 17. marts 2011

Jeg glæder mig til............

Jeg har deltaget i et skønt kursus med Marolle "Enjoy Daily Life". Mit minialbum er nu færdigt og lige netop denne side får mig til at tænke på at jeg glæder mig SÅ meget til det rigtigt bliver forår og jeg atter skal sidde udenfor med min kaffe. Som mange af i andre var jeg til Convention sidste week-end og jeg havde glædet mig SÅ meget til at skulle hilse på nogle af alle i dejlige mennesker i blog-verdenen. Desværre kom jeg afsted med den ondeste halsbetændelse (jeg har stadig ondt i halsen PIV) og orkede derfor ikke at få hilst på jer. Jeg beklager meget, næste gang........
Nu da jeg jo netop i går fik min egen laptop har jeg fred og ro til at komme på rundfart og det vil jeg nu. Vi ses derude.

onsdag den 9. marts 2011

Langt om længe.......

Det er godt nok længe siden jeg sidst har blogget eller været på rundfart. Der er så meget andet der fylder rigtig meget for tiden, så i skal ikke regne med det bliver bedre med mig lige forløbig. Dermed ikke sagt at jeg intet får lavet, jeg deltager ligesom mange af i andre i kortmester og så har jeg da også lavet disse 2 LOs bl.a.
På fredag går det til Middelfart og jeg glæder mig rigtig meget. Ses vi dernede?

onsdag den 23. februar 2011

Mit fødselsdagsbarn og et LO

Bertram, min den yngste dreng bliver 4 år i dag. Han har glædet sig i flere dage til at det endelig skulle blive DAGEN. Vi har været i børnehaven med en fin kagemand og nu er han bare SÅ træt. Billedet er fra i morges lige inden morgenmaden, hvor han har åbnet en fin pakke fra storesøster. På lørdag kommer der fødselsdags gæster og så skal vi fejre ham igen. Her er et LO jeg har fået lavet fra min januar månedspakker fra Little Red Scrapbook. Jeg vidste ikke rigtig hvad jeg skulle synes om den pakke. Først var den 1 hel måned undervejs og så var det ikke umiddelbart lige noget for mig. Min gode scrapveninde Marianne udfordrede mig til at få taget hul på pakken inden vi skulle scrappe sammen igen og det er der kommet dette LO ud af. De 2 grønne blomster er bånd der er syet sammen på maskine. Fuglen er fra et postkort der var med og så har det fået Glossy Accent og lidt glimmerlim. Den røde blomst har fået lidt Diamond Dust.

Fortsat god onsdag til dig og dine.

onsdag den 16. februar 2011

Kort og sne

Allerførst vil jeg vise et udplauk af en masse kort jeg har gået rundt og tullet med at få lavet. jeg er ved at rydde op i mine sager og af resterne og det jeg er ved at være træt af er der kommet disse kort. Det er en blandet landhandel og jeg havde forestillet mig at de skal doneres til OSH og Cancerkort.



Søreme om ikke også det sner igen - OG blæser ad h....... til. Jeg var 1½ time om blot at grave fri bag bilen så jeg kunne få den til eftersyn ved mekanikeren her i ferien (skal vi bare sætte sommerdæk på med det samme spurgte han i sidste uge da vi lavede aftalen - ØH NEJ, det tror jeg ikke vi skal GRIN). Bilen der kan anes i siden er lånebilen, min kommer først hjem igen i morgen engang. Dette billede er taget 5 minutter efter jeg for 2. gang havde skrabet det fygende sne væk. Og nu 1 time senere, der kan man nærmest ikke se jeg har været der. Vinden står lige skråt ind i indkørslen og sneen dækker nu hele det stykke faldefældige hegn i kan se på billedet.
Jeg ved ikke med dig, men synes ikke det er sjovt at skovle sne - det er dagens motion for mig!

Er du også ved at blæse væk med sneen?



søndag den 13. februar 2011

Uskarpe forårsbebudere!

Som sædvanlig på denne årstid er jeg ved at bukke under for vinteren. Jeg synes mine øjne er SÅ tunge døgnet rundt og det er en kamp at klare bare de mest basale dagligdags ting. Kreativitet er der absolut ikke meget af for tiden, håber det hjælper når jeg har nogle feriedage i næste uge og så er der jo snart Convention - jeg glæder mig.
Anyway så var jeg ude med nye bolde til fuglene her til formiddag og fik øje på disse i min have - i aner ikke hvor glad det gjorde mig. Jeg fik fluks fat i kameraet og tog nogle uskarpe billeder (det er altså MEGET koldt og blæsende heromkring og jeg skyndte mig ind igen) og så fik jeg lyst til liiiige at blogge lidt for første gang i over 1 uge.
Hurra for Vintergækker og Erantis.
Har du set forårsbebudere i din have endnu?

fredag den 4. februar 2011

Minialbum + blogaward

Jeg har ikke været den mest aktive blogger i denne måned. Dermed ikke være sagt at jeg intet får lavet - tvætimod.
Sagen er bare den at jeg har haft syge børn det meste af måneden og når jeg er nået til aften har jeg været alt for træt til at blogge.
Her er et minialbum jeg har lavet. Selve albummet er et færdigkøbt et fra Bilka som jeg engang fandt til 15kr og nu endelig har fundet brugt for. Billederne er alle fra steder på Djursland, da det jo er her jeg bor.

Vores foretrunke badestrand.

Udsigten fra vores indkørsel om foråret og blomsterne i haven.

Troldpilen i haven og billeder fra skoven ved Clausholm.

Ungerne græskar anno 2009 og vinterbilleder fra primo 2010.

Bagsiden er lavet af et stykke Websters papir - synes det var flot og så passede det perfekt i størrelsen.

Så forholder det sig faktisk sådan at jeg har fået endnu en blogaward fra den skønne Didde. Begrundelsen er at jeg er ved til at inspirere og udfordre hende og det er jeg da glad for at høre.




Forpligtelserne der følger med denne award er:
Fortæl 3 ting om dig selv
Giv den videre til 3 bloggere med en blog med lidt ekstra.


1) Jeg hader tanken om at skulle skovle sne og slå græs,
men når først jeg er kommet i gang er det næsten terapeutisk arbjede.
2) Jeg har en svaghed for kogebøger som jeg elsker at læse i.
Det er dog ikke ofte jeg rent faktisk bruger dem som de er tiltænkt.
3) Jeg har altid gang i mere end 1 projekt ad gangen.
Så kan jeg skifte alt efter hvad jeg har lyst til at lave.
Så er det tid til at give awarden videre:
Min begrundelse er at de alle 3 fortæller om løst og fast og selvom jeg ikke selv er så god til det i denne meget åbne verden, så synes jeg det er vældig hyggeligt at læse andres historier.

onsdag den 26. januar 2011

2peas in a bucket

2peas er der en del gratis ting man kan kigge med på hvis man lyster. Et af dem er Products you love every which way af Shannon Tidwell. Der gik første del ud på at få brugt dine borderstickers på nye måder. Her har jeg brugt dem på diecutginen.
Billedet er af min datter på 15 og min far der får sig en svingom til Jespers 40års fødselsdag sidste sommer.
Lige et hurtigt tak til Karina som var så venlig at anbefale mig Picassa3. Jeg har før prøvet med Picassa og var ikke tilfreds, men jeg gav det en chanche og det er lidt vanedannende. Håber i kan se det på kvaliteten af billederne, og ellers må det næste jo være et kursus i fotografering LOL
Tusinde tak for alle jeres søde kommentarer og jeg har fået 3 nye faste læsere WOW